Beskrivelse
Okay, indrømmet – jeg er vild med julen! Så meget, at jeg har lavet denne sæbe, som dufter præcis af det, jeg forbinder med højtiden: saftige appelsiner og varme krydderier som nellike og kanel. Det er lidt som at få et juleknus, hver gang du vasker hænder.
Den er håndlavet herhjemme, selvfølgelig med min egen gedemælk, som gør sæben dejligt cremet og skånsom for huden. Jeg laver kun små portioner ad gangen, så hver sæbe er lidt unik – præcis ligesom min tilgang til alt, hvad jeg laver.
Hvis du elsker duften af jul, eller bare trænger til en lille hyggelig pause i hverdagen, så er “Jul Igen” måske lige noget for dig.
“Jul Igen” er ikke bare en luksus til dig selv, men også den perfekte vært/indegave til julens mange sammenkomster. Kombinér sæben med mine badesalte med æterisk olie af appelsin for en ekstra særlig gave, der giver hverdagsluksus og afslapning.
Da sæben kun bliver lavet i et begrænset antal, er det en eksklusiv lille luksus, der kan nydes i den kolde vintertid. Hver sæbe er lavet med kærlighed, så du får et unikt og personligt produkt, der forkæler både hud og sjæl.
Glædelig jul fra mig til dig – uden alt det fancy!
Emballage
Sæben er pakket i en simpel, men elegant emballage bestående af ubleget, komposterbart kaffefilter med en ubleget FSC-certificeret papirlabel. Dette gøres for at overholde lovgivning om mærkning af produkter, beskytte sæben under transport og af hensyn til miljøet.
Vægt: Minimum 100 g, men det plejer at veje lidt mere 🙂
Ingredienser: Sodium Lardate (Svinefedt), Sodium Olivate (Olivenolie), Sodium Cocoate* (Kokosolie), Sodium Shea Butterate* (Sheasmør), Goat Milk (Gedemælk) & Aqua, Glycerin, Sodium Ricinoleate* (Ricinusolie), Sodium Citrate, Kaolin, Citrus Aurantium Dulcis (Appelsin) Peel Oil, Rosmarinus Officinalis (Rosmarin) Leaf Oil*, Eugenia Caryophyllus (Nellike) Bud Oil, Cinnamomum Zeylanicum (Kanel) Leaf Oil, Capsicum Annuum (Paprika) Fruit Extract*, Bixa Orellana (Annatto) Seed Extract*, Limonene**, Linalool**, Eugenol**
* Fra kontrolleret økologisk dyrkning
**Naturligt forekommende i æteriske olier
Kun til udvortes brug. Undgå direkte kontakt med øjne. Ved irritation, stop brug.






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.