Om Sølyst Sæbe

bio foto

Sølyst Sæbe er en sæbe, hår- og hudpleje virksomhed
med lokation i naturskønne Katrinedal, ved Silkeborg. Virksomheden er drevet af
mig selv, dækkende alt fra fremstilling af plejeprodukter med fokus på høj
kvalitet og miljøvenlighed, til IT, bogføring og markedsføring.

Magien sker i et hyggeligt lille hus bekvemt
placeret ved siden af vores hjem, med udsigt over geder og sø. Her bor jeg, sammen
med mine 2 små børn, husbond, geder, hønseflok, ænder og katte på vores
selv-etableret hobbygård.

Til dagligt arbejder jeg med får på en nærliggende gård
og brænder for alt indenfor gør-det-selv verdenen og selvforsyning.

Jeg udvider løbende min viden om kosmetiske produkter gennem en annerkendt
læringsplatform ved navn Formula Botanica, fordi jeg er kæmpe nørd i området
og elsker simpelthen alt der handler om formulering af naturlige, miljøvenlige plejeprodukter!

Har du et spørgsmål, forbedringsforslag eller
bare vil sige hej, er du meget velkommen til at skrive en besked.

De varmeste hilsner,

Carina

Mere om Sølyst Sæbe

 

Historien bag Sølyst Sæbe

Sølyst sæbe har været længe undervejs. Som barn var jeg, Carina, allerede meget interesseret i, at samle planter og urter fra skov og mark på mine forældres økologiske gård i Canada. Jeg lavede tinkturer og parfume ved hjælp af krukker og solens varme, tørrede planter til at lave te og bryggede ”trylledrikke”.

Da jeg var 18, åbnede en ny butik overfor fra købmanden, hvor jeg arbejdede. Jeg var nødt til at se, og ganske rigtigt, var det en sæbebutik hvor ejeren lavede sæber og andre hudplejeprodukter lige der i butikken. Jeg blev fascineret med det samme! Men det var ikke det rigtige tidspunkt at prøve det på endnu…

Mange år senere i 2019 fik jeg endelig modet til at prøve at lave min første koldprocessæbe. Det var en succes, så jeg fortsatte med at lave mange flere. Med hvert nyt parti sæbe eksperimenterede, testede og prøvede jeg nye metoder. Jeg lavede på samme tid også alle former for hudpleje- og shampoobarer til min familie og mig.

Indtil 3 år senere, hvor jeg endelig måtte indse, at jeg simpelthen havde for meget sæbe! På grund af juridiske årsager kunne jeg ikke sælge det, så jeg satte mig for at stifte en virksomhed, så jeg kunne fortsætte min kærlighed med at lave sæber, shampoo og hudpleje og denne gang for alle!

Sølyst Sæbe bliver skabt

Det vigtigste for mig da jeg skabte virksomheden var, at den skulle være så bæredygtig som muligt og miljøvenlig. Alle mine produkter skulle være så natur venlige som muligt, emballagen skulle være fri for plastik og produktionen skulle foregå på en måde, så spild og affald blev reduceret mest muligt.

Derfor bruger jeg mest muligt ingredienser som er klassificerede som naturlige og hvor muligt økologisk, til at lave alle mine produkter. Emballage er næsten helt plastikfri, sæbe- og shampoobarer er pakket ind i komposterbare materialer, bodybutters i genanvendelige aluminiumsdåser, kun to af cremerne har en pumpe på, som ikke kunne undværes, men som kan vælges fra ved køb. Alt sendes i FSC-certificeret pap- og papiremballage og ålegræs eller genanvendt papkasser og pakkefyld. Alt genbruges og genanvendes så meget som muligt, og der er konstant fokus på at reducere spild i produktionsprocessen samtidig med, at sikkerhedsstandarder og lovgivning om fremstilling af kosmetiske produkter overholdes.

Alle produkter er fri for truede plantearter. Det vil sige, at der ikke bliver anvendt æteriske olier som røgelse, myrra, cedertræ atlas, palo santo, palisander og sandeltræ. Heller ikke arganolie fra den truede planteart Argania spinosa kan findes i produkterne fra Sølyst Sæbe.

Alt bliver lavet i hånden i små partier lokalt i Katrinedal, nær Silkeborg. Kun ingredienser af den højeste kvalitet bruges, til at skabe enestående produkter til dig og dem du elsker.